VI INVESTERER I

EJENDOMME, Virksomheder OG 

Værdipapirer

OG ARBEJDER ALTID MED SAMME ENTUSIASME

Styrken - Viljen - Evnen

M. Goldschmidt Holding A/S er en dansk, familieejet koncern grundlagt i 1979 af Mikael Goldschmidt, og koncernens aktiviteter er over årene vokset betydeligt. I dag andrager aktiverne 9,5 mia. kr., egenkapitalen er vokset til lige knap 3,3 mia. kr., og den årlige omsætning udgør 1,9 mia. kr. Koncernen beskæftiger desuden dagligt over 2000 medarbejdere.

Kerneforretningen er og har altid været investering i ejendomme med værdimæssigt udgangspunkt i koncernens motto om at forene ”Styrken, Viljen og Evnen.” Alle ejendomsinvesteringer foretages i regi af det helejede datterselskab M. Goldschmidt Ejendomme A/S med en langsigtet investeringshorisont og kvalitet for øje.

Koncernen udøver aktiv styring af egne ejendomsaktiviteter og forestår derfor selv alle de væsentlige funktioner, der er nødvendige for at drive en moderne, professionel og velrenommeret ejendomsvirksomhed. Historisk har denne forretningsmodel bidraget til koncernens succes og vist sig særdeles robust igennem utallige høj‐ og lavkonjunkturer i nu mere end 40 år.

Udover 6,5 mia. kr. investeret i fast ejendom, skaber M. Goldschmidt Holding A/S ”Appetit På Livet” i kraft af ejerskabet af Danmarks førende isenkræmmerkæde, Imerco, med mere end 160 butikker fordelt over hele landet, Danmarks største webshop indenfor sit segment, og en årlig nettoomsætning på 1,7 mia. kr. Imercos kundeklub Imerco+ er en af Danmarks største kundeklubber med flere end 1,9 mio. medlemmer.

Seneste nyheder

29. september 2025

M. Goldschmidt Ejendomme indgår totalentrepriseaftale om endnu et byggefelt på Frederiksbro i Hillerød

I 2026 igangsættes opførelsen af et 15 etagers punkthus i Hillerøds nye bydel, Frederiksbro. Ejendommen byder på 101 nye lejeboliger og bliver DGNB guld-certificeret. I 2019 tog M. Goldschmidt Ejendomme første spadestik til Frederiksbro. Siden da er over 700 lejeboliger, et parkområde med sø, en privat badepavillon og et væld af andre faciliteter vokset frem […]

16. september 2025

M. Goldschmidt Ejendomme udvider direktionen

Claus Vange Mynster, nuværende direktør for Jura, HR og Kommunikation i M. Goldschmidt Holding, indtræder i direktionen i M. Goldschmidt Ejendomme. Efter 15 år i koncernen indtræder Claus Vange Mynster i direktionen hos M. Goldschmidt Ejendomme. Han har siden 2010 været direktør for Jura, HR og Kommunikation i M. Goldschmidt Holding og indtræder nu i […]

Det bedste sted i livet

Boligprojektet Frederiksbro

I Hillerød opfører M. Goldschmidt Ejendomme A/S den nye, visionære bydel Frederiksbro på et 93.826 m2 stort grundareal, som ligger på hjørnet af Roskildevej og Herredsvejen. Over 500 lejeboliger er færdigopførte og udlejet, og når bydelen står færdig, består den af ca. 1.300 boliger fordelt på rækkehuse og lejligheder.

Frederiksbro er skabt ud fra en grundtanke om livets cyklus, og består derfor af en bred sammensætning af boliger med 1-5 værelser, som kan danne rammen om alle livets faser. Boligerne er opført med øje for kvalitet og bekvemmelighed, så hverdagen kan gå op i en højere enhed.

Midt i bydelen er etableret et grønt område døbt Frederiksbro Parken, hvor der er anlagt en 300 meter lang sø formet som en svane i flugt. Foruden naturskønne omgivelser byder parkområdet også på faciliteter som udendørs fitnessområde, specialdesignet legeplads, multibane og ikke mindst en privat badepavillon med stor solterrasse på toppen. Som en del af projektet har M. Goldschmidt Ejendomme A/S opført en gang- og cykelbro over Herredsvejen. Broen, som er døbt Frederiksbroen, er et af bydelens signaturtræk og skaber naturlig og trafiksikker sammenhæng mellem Frederiksbro og resten af Hillerød. Den blev efter sin indvielse i 2022 overdraget vederlagsfrit til Hillerød Kommune.

Frederiksbro bygges etapevis i to byggefelter: Byggefelt A, der ligger øst for Frederiksbro Parken, opføres først, og byggefelt B, der ligger vest for parken, opføres efterfølgende. Besøg Frederiksbros boligunivers her.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så modtager du nyheder fra hele M. Goldschmidt koncernen.

Vi støtter

 

 

 

Kongelig Dansk Yachtklub