Har du lyst til at blive en del af vores team?

Virksomheden repræsenterer et stort og ambitiøst fællesskab med vidtspændende kompetencer inden for blandt andet ejendomsservice, udlejning, ejendomsadministration og byggeteknik. Hos os bliver du derfor en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor der er gode udviklingsmuligheder for den enkelte.

Vores medarbejderes trivsel og velvære er vigtig, og derfor får du hos os en fordelagtig sundhedsordning. Du kan desuden se frem til hyggelige arrangementer i vores vinklub og til fredagsbaren, sommerfesten eller julefrokosten, hvor du kan møde dine kollegaer på tværs af afdelinger.

Udover de rette kompetencer værdsætter vi professionalisme, ordentlighed, alsidighed, fleksibilitet – og godt humør. I M. Goldschmidt koncernen beskæftiger vi os med en række vidt forskellige opgaver, og vi ønsker at skabe en arbejdsplads baseret på disse værdier.