26. april 2019

Nyt dansk rummotionsudstyr testet hos NASA

Imerco A/S, Danmarks største butiks- og gavekæde inden for køkkenudstyr, borddækning, gaver og boligtilbehør, offentliggør i dag årsresultat for regnskabsåret 2017.

• Omsætningen steg med 179 mio. kr. til 1.300 mio. kr.
• Bruttoresultatet voksede med 71 mio. kr. til 579 mio. kr.
• Driftsindtjeningen (EBITDA før særlige poster) faldt 6 mio. kr. til 62 mio. kr., men indtjeningen steg korrigeret for afviklingsomkostninger relateret til det nu nedlukkede Inspiration A/S.
• Resultat efter skat udgør -7 mio. kr. Resultat efter skat andrager et acceptabelt overskud, når der korrigeres for engangsomkostninger, særlige poster samt af- og nedskrivninger relateret til købet af Inspiration A/S.
• Egenkapitalen udgør 823 mio. kr. med en meget stærk solvens på 40 %.

Administrerende direktør Frederik Brønnum: ”2017 var et begivenhedsrigt år for Imerco, særligt med overtagelsen af de 25 største Inspiration-butikker in mente. Opkøbet tilfører os mere end 300 mio. kr. i årlig omsætning, så vi runder en stor milepæl på 1,5 mia. kr. allerede i 2018. Vi cementerer derved Imercos position som Danmarks absolut største detailkæde inden for køkkenudstyr, borddækning, gaver og boligtilbehør med mere end 180 butikker fordelt over hele landet samt en betydelig og hastigt voksende webshop imerco.dk.”

Imerco vil fortsat udvikle både butikker og webshop, og kæden introducerede den 1. februar 2018 det nye butiksformat Imerco Home. Administrerende direktør Frederik Brønnum uddyber: ”Med introduktionen af det nye, forbedrede butiksformat for de største butikker under navnet Imerco Home, har vi taget hul på en spændende fremtid for Imerco.

Imerco Home-butikkerne har udover det vanlige sortiment, et større og mere udskifteligt sortiment inden for bolig, design, indretning og gaver. Specielt sortimentet inden for småmøbler har allerede vist sig at være en stor succes. Imerco Home omfatter i første omgang 37 af kædens butikker, heriblandt de 25 overtagne Inspiration-butikker samt en række udvalgte Imerco-butikker. Og flere Imerco-butikker opgraderes til Imerco Home i år.

Administrerende direktør Frederik Brønnum: ”Imercos webshop – imerco.dk – realiserede en fantastisk vækst i 2017. Vi har løbende investeret markant i vores systemer og tilført flere menneskelige ressourcer, samtidig med at vores varesortiment er blevet væsentligt større. Vi forventer fremadrettet at kunne bygge videre på de mange succeser i 2017, og ser meget optimistiske på potentialet for os.”

Udover onlinemarkedet vil Imerco fortsat styrke og udbygge sin position. Kæden åbner senere i april en ny og helt unik butik på Lyngby Hovedgade, som giver en forsmag på fremtidens Imerco-butik. Senere på foråret åbner en ny Imerco Home-butik i Esbjerg Storcenter, så kæden kommer til at bestå af 183 fysiske butikker inden årets udgang.