26. april 2019

Nyt dansk rummotionsudstyr testet hos NASA

Med tegningsordrer på mere end 57 mio. kr. er Danish Aerospace Company A/S’ udbud af aktier succesfuldt afsluttet. Minimumsudbuddet blev overtegnet med mere end 90 pct.

Investorerne har vist stor interesse for den fynske rumteknologivirksomhed, Danish Aerospace Company, som netop har afsluttet tegningen af aktier i forbindelse med selskabets børsnotering på Nasdaq First North Denmark.

Med tegningsordrer på mere end 57 mio. kr. er Danish Aerospace Company A/S’ minimumsudbud af aktier for 30 mio. kr. overtegnet med mere end 90 pct. Børsnoteringen af Danish Aerospace Company er dermed at finde blandt de største succesfulde udbud på Nasdaq First North Denmark.

Bestyrelsesformand i Danish Aerospace Company Niels Heering er glad for den solide opbakning fra investorerne.

“Jeg er meget tilfreds med interessen for børsnoteringen. Opbakningen har været rigtig flot, og jeg glæder mig over at byde de mere end 1800 nye aktionærer velkommen. Samtidig er jeg overordentlig stolt over den dedikerede indsats fra selskabets direktion og medarbejdere i processen og glæder mig over, at vi nu kan starte arbejdet med at realisere Danish Aerospace Companys ambitiøse vækstplaner,” siger Niels Heering.

Også Danish Aerospace Companys CEO, Thomas A.E. Andersen, glæder sig over det flotte resultat. “Vi går til arbejdet med den største respekt for investorerne og deres tillid til Danish Aerospace Company, vores produkter og vores muligheder. Med den succesfulde børsnotering bag os glæder jeg mig meget til at fortsætte udviklingen af vores forretning i henhold til strategiplanen,” siger Thomas A.E. Andersen.

Første handelsdag på Nasdaq First North Denmark forventes at være mandag den 27. maj 2019.

www.danishaerospace.com