26. april 2019

Nyt dansk rummotionsudstyr testet hos NASA

M. Goldschmidt Ejendomme A/S har indgået aftale med Coop Danmark A/S, som åbner en Coop 365-butik i Erhvervshuset på Frederiksbro. Den nye dagligvarebutik på 1.200 m2 forventes at slå dørene op ultimo oktober 2021.

Beboerne i Hillerøds nye bydel, Frederiksbro, kan se frem til at have indkøbsmuligheder lige om hjørnet, når en 1.200 m2 stor Coop 365-butik slår dørene op. Dagligvarebutikken placeres i Erhvervshusets østlige del med indgang direkte fra Frederiksbro Torv.

Mere liv på Frederiksbro

Aftalen om at etablere en Coop 365-butik på Frederiksbro vækker stor glæde hos ejer og bygherre, Mikael Goldschmidt:
– Vores helt klare prioritet er at danne de bedste rammer om vores beboere. Erhvervshusets Coop 365-forretning gør dagligdagens indkøb yderst bekvemmelige for Frederiksbros beboere og bidrager samtidig til at skabe endnu mere liv i bydelen.

Opførelsen af Frederiksbros Erhvervshus er i fuld gang, og bygningen står færdig til oktober. Derfor forventes det, at Coop 365 kan åbne allerede ultimo oktober 2021.

Fokus på bæredygtighed Coop 365 er Coops nye lavpriskoncept, som blev lanceret i august 2020 og konceptet har særlig fokus på bæredygtighed. Det er Coops ambition at tilbyde kunderne de bedste og friskeste produkter til fornuftige priser. I Coop 365 bliver der lagt særligt vægt på økologiske og miljøvenlige produkter, herunder Coops eget varemærke 365.

Coop fører en aktiv miljøpolitik, som udover varesortimentet også har fokus på sortering og genanvendelse af affald. I Coop 365 anvendes de bedste tekniske løsninger for at mindske klimaaftrykket. I kølefrostanlægget anvendes CO², som kølemiddel i stedet freon (drivhusgas).

Der anvendes Maxos LED-belysning, som er en særlig energieffektiv løsning. Cts-styring af ventilationsanlæg, som sikrer at anlægget ikke kører mere, end der er behov for, og selvfølgelig er der varmegenvinding på butikkens kompressoranlæg.

Fakta om Frederiksbro
– Når Frederiksbro står færdigt, har bydelen i alt 1.300 lejeboliger, som danner varme, trygge og naturskønne rammer om beboere i alle aldre.

– Frederiksbro får sit helt eget grønne hjerte i form af Frederiksbro Parken, som sammen med Svanesøen strækker sig gennem bydelen og skaber et naturligt samlingspunkt.

– På en central placering får Frederiksbro Erhvervshuset med en 1.200 m2 Coop 365-dagligvarebutik. Her er også mulighed for at etablere blandt andet café og lægehus.

– Over Herredsvejen opføres Frederiksbroen, og under Roskildevej etableres også en tunnelforbindelse. Sammen sikrer de to tryg passage over de trafikerede veje, samtidig med at de skaber naturlig sammenhæng mellem Frederiksbro og resten af Hillerød.

Læs mere om Hillerøds nye bydel på www.frederiksbro.dk.

For yderlige oplysninger: Ejer og bygherre Mikael Goldschmidt, telefon 33 63 09 00.