26. april 2019

Nyt dansk rummotionsudstyr testet hos NASA

På mindre end 2 måneder har M. Goldschmidt Ejendomme A/S sammen med Nybolig Peter Leander udlejet 33 rækkehuse i det nyopførte boligområde Hornbæk Skovpark.

Den 9. juli igangsatte M. Goldschmidt Ejendomme A/S udlejningen af 33 nybyggede rækkehuse i Hornbæk Skovpark. Allerede ved det første åbne hus blev 69 % af boligerne reserveret, og nu – under 2 måneder senere – er de alle sammen udlejet.

Den rekordhurtige udlejning vækker stor glæde hos ejer og bygherre Mikael Goldschmidt, der ser frem til at byde de nye beboere velkommen, når rækkehusene står færdige til december:

Det har været fantastisk at mærke den enorme efterspørgsel på vores nye lejeboliger, som er blevet udlejet på rekordtid. Nu glæder vi os til at kunne overdrage nøglerne til de nye lejere i december.

Her kan de kommende beboere se frem til at flytte ind i en nybygget kvalitetsbolig med et stilrent fuldt udstyret Svanekøkken, egen have og terrasse samt carport med skur.

Grønt område med spritnye boliger
Det nyetablerede boligområde Hornbæk Skovpark ligger i den sydlige del af Hornbæk og er omgivet af luft og naturskønne arealer. Udover de 33 nye rækkehuse udvides området med yderligere 12 3-værelses lejligheder på 88 m2 med terrasse eller altan. De forventes klar til indflytning i 2024.

Læs mere om Hornbæk Skovpark og de nye lejeboliger her: https://mgejendomme.dk/ejendomme/hornbaek-skovpark/