26. april 2019

Nyt dansk rummotionsudstyr testet hos NASA

Det amerikanske cykelbrand Trek åbner en Leadout Cycling Trek Flagship Store i Erhvervshuset på Frederiksbro. Den nye butik forventes at slå dørene op sidst på foråret.

I Hillerøds nye bydel åbner en helt ny 596 m2 Leadout Cycling Trek Flagship Store ved siden af Coop 365 i det gyldne Erhvervshus. Her vil kunderne blive mødt af veluddannet personale, som står klar til at tilbyde vejledning i brandets brede udvalg af cykler.

Aftalen om at etablere en Trek Flagship Store vækker stor glæde hos Frederiksbros ejer og bygherre, Mikael Goldschmidt:

Vi ser meget frem til, at Trek åbner deres nye forretning i Erhvervshuset på Frederiksbro og håber, at det vil skabe en masse gode muligheder for vores beboere og besøgende i bydelen.

Et socialt samlingspunkt
Den kommende Flagship Store bliver mere end en cykelforretning. Leadout Cycling har et ønske om at gøre butikken til et mødested, og lokalerne indrettes derfor med et mindre caféområde og skærme, hvor der bl.a. vises cykelsportsbegivenheder. Der arrangeres også ”social rides” i form af guidede cykelture i Hillerød.

Klargøringen af lejemålet er i fuld gang, og Leadout Cycling håber at kunne slå dørene op til den nye butik sidst på foråret.

Også ny lejer på førstesalen
Det amerikanske cykelbrand er ikke den eneste nye lejer i den gyldne erhvervsejendom på Frederiksbro. Ved årsskiftet har M. Goldschmidt Ejendomme A/S også budt velkommen til shippingvirksomheden Baltic Shipping Company A/S, som pr. 1. januar 2024 har overtaget et nyistandsat 679 m2 kontorlejemål på Erhvervshusets førstesal.