26. april 2019

Nyt dansk rummotionsudstyr testet hos NASA

Østre Landsret har stadfæstet virksomhedens ret til fortsat at anvende navnet “Kokkedal Slot Copenhagen”.

I dag, den 8. januar 2025, har Østre Landsret afsagt dom i den årelange tvist mellem M. Goldschmidt Ejendommes datterselskab Kokkedal Slot ApS, som ejer Kokkedal Slot i Nordsjælland, og ejeren af Kokkedal Slot ved Brovst i Nordjylland. Landsretten har givet Kokkedal Slot ApS medhold og stadfæstet selskabets ret til fortsat at anvende navnet “Kokkedal Slot Copenhagen” ifm. hotel- og restaurantvirksomhed mv.

Landsrettens dom ophæver Sø- og Handelsrettens tidligere afgørelse fra februar 2024, som havde pålagt Kokkedal Slot ApS at ophøre med anvendelsen af navnet og betale erstatning til ejeren af det nordjyske slot. Med dagens afgørelse er det endeligt fastslået, at navnet “Kokkedal Slot Copenhagen” lovligt kan anvendes af Kokkedal Slot ApS.

M. Goldschmidt Ejendomme tager dommen til efterretning og er tilfreds med afgørelsen, der sikrer klarhed omkring virksomhedens ret til brug af navnet. Ejer, stifter og bestyrelsesformand Mikael Goldschmidt udtaler:

Det er i vores verden uden for enhver fornuft, hvis vi ikke skulle kunne bruge navnet Kokkedal Slot, når vores ejendom har heddet dette i århundreder og er beliggende på Kokkedal Alle i Kokkedal. Derfor er vi tilfredse med Landsrettens afgørelse og tager denne til efterretning.


For yderlige oplysninger:

PA for Mikael Goldschmidt
Vibeke Bjørklund
Telefon: 33 63 09 00
E-mail: vb@mgh.dk