Nyt dansk rummotionsudstyr testet hos NASA
Et nyt kapitel begynder: Efter en gennemgribende renovering genopstår hotellet i dag som en del af Small Luxury Hotels of the World.
Efter en gennemgribende renovering har M. Goldschmidt Ejendomme overdraget det færdige Park Lane Copenhagen, og i dag, den 15. januar 2025, er dørene slået op for de første overnattende gæster. Hotellet, der tidligere var 3-stjernet og gik under navnet Hellerup Parkhotel, er nu forvandlet til et eksklusivt boutique hotel, som er en del af Small Luxury Hotels of the World.
Renoveringen har været et ambitiøst projekt, hvor M. Goldschmidt Ejendomme i tæt samarbejde med operatøren har løftet hotellets udtryk og atmosfære til en ny standard, samtidig med at dets historie er blevet bevaret. Ambitionen har været at gøre Park Lane Copenhagen til en unik destination, der tilbyder sine gæster noget helt særligt – noget som administrerende direktør Søren Bjørn Hansen mener er lykkedes til fulde:
– Vores vision med Park Lane Copenhagen har været at skabe et hotel, hvor kvalitet, komfort og æstetik går op i en højere enhed. Vi er lykkedes med at skabe et hotel i international topklasse, og det er et projekt, vi kan være utroligt stolte af.
En ny standard for luksus i Hellerup
Park Lane Copenhagen tilbyder elegante værelser, eksklusive suiter og lejligheder, en gourmetrestaurant og et højt niveau af personlig service – og med en førsteklasses beliggenhed i hjertet af Hellerup bliver hotellet et attraktivt valg for danske og internationale gæster, der søger et roligt og eksklusivt tilflugtssted.