26. april 2019

Nyt dansk rummotionsudstyr testet hos NASA

Til oktober rejser Kasper Jæchel Villumsen mod Hawaii for at deltage i Ironman World Championship 2024. Med sig i rygsækken har han et sponsorat og fuld opbakning fra sin arbejdsplads M. Goldschmidt Ejendomme.

Den 26. oktober deltager projektleder Kasper Jæchel Villumsen i Ironman World Championship 2024 på Hawaii – et af verdens mest prestigefyldte og ekstreme sportsarrangementer bestående af 3,8 km svømning, 180 km cykling og 42 km løb.

Kvalificeringen og optræningen har krævet omfattende dedikation, og M. Goldschmidt Ejendomme har støttet Kasper Jæchel Villumsen på vejen. Med fleksible rammer og et sponsorat er det muligt for ham at forene karrieren med de høje sportslige ambitioner.

Uden forståelsen og de fleksible rammer fra min arbejdsplads havde det ikke været muligt for mig at opnå kvalifikationen. Den økonomiske støtte, som jeg nu har modtaget oveni, giver en mental ro og mulighed for at holde fokus på det sportslige, siger Kasper Jæchel Villumsen.

Elitesport og karriere hånd i hånd
Kasper Jæchel Villumsen har været ansat som projektleder i M. Goldschmidt Ejendomme i fire år og har sideløbende dyrket triatlon på topniveau. For Søren Bjørn Hansen, Administrerende direktør hos M. Goldschmidt Ejendomme, har det været vigtigt at giver Kasper Jæchel Villumsen den nødvendige fleksibilitet for, at arbejdslivet og elitesporten kan gå op i en højere enhed:

Hos M. Goldschmidt Ejendomme arbejder vi for at skabe en arbejdsplads, hvor der er plads til personlig og professionel udvikling. Vi er så stolte af at kunne støtte Kasper i at forfølge sin drøm om Ironman World Championship.