Nyt dansk rummotionsudstyr testet hos NASA
Grønningen er smukt beliggende ved indgangen til Københavns centrum, i skønne omgivelser med Kastellet og Nyboder som nærmeste naboer.
Grønningen-komplekset er et markant og utroligt smukt vedligeholdt byggeri opført i 1910-1936 i røde mursten med palætermovinduer i den oprindelige stil og nyt sort tegltag. En gennemgribende renovering af Grønningen 17, 19, 21, 23, 25, Poul Ankersgade og Store Kongensgade 128, 130, 132, 134A og 134B blev, efter halvandet års arbejde, afsluttet i sommeren 2008. Tag og undertag er blevet skiftet, alt kobberarbejdet er efterset og erstattet af nye kobberplader, murene er blevet afrenset og fuget op og balustrader og ornamenterede friser er restaureret.
Udover at fungere som hovedsæde for M. Goldschmidt koncernens selskaber huser ejendommen bl.a. en bank, et advokatfirma, et af landets største public relations bureauer, et medieselskab, Falck Healthcare A/S og en del herskabsboliglejemål.
Store Kongensgade 122, Jens Kofodsgade 2, Hammerensgade 1 er i øjeblikket under en omfattende udvendig renovering, således at ejendommen kommer til at fremstå lige så smukt som de øvrige bygninger i Grønningen-komplekset. Efter renoveringen vil denne ejendom fremstå med sortglaseret tegl, kobberinddækninger, kobbertagrender og –nedløbsrør. Facaderne renses og fugerne opfures. Vinduerne renoveres og ornamenteringen renoveres og males. Arbejdet forventes færdigt i foråret/sommeren 2010.
Modevirksomheden Masai er den mest synlige lejer pga. beliggenheden i stueetagen. De flyttede i sommeren 2008 ind i ca. 1.000 kvm. – nyistandsat i deres hvide look – i forretningen på hjørnet af Jens Kofodsgade og Store Kongensgade 122, og indrettede sig med kontorer og showroom i de resterende stuearealer og på 1. salen, og de har således hovedkontor for deres internationale koncern i Grønningen-komplekset. Derudover bor der i erhvervslejemålene bl.a. store advokatfirmaer, et Call Center og det internationale Heindrick & Struggles.
Store Kongensgade 118 / Hammerensgade 2 indgår nu også i Grønningen-komplekset, idet M. Goldschmidt Ejendomme A/S den 1. marts 2010 har erhvervet denne 6 etagers smukke ejendom fra Tryg Forsikring. Ejendommen, der er opført i 1927 og blev gennemgribende renoveret for 2 år siden, består af 4 erhvervslejemål i stueetagen, som er udlejet til henholdsvis en ejendomsmægler, en pelsforretning, en interiørforretning og en frisør. Derudover indeholder ejendommen store, smukke herskabslejligheder alle med udsigt til Nyboder.